Freitag, 18. Mai 2007

Norges nasjonaldag / Grunnlovsdag

Ich habe doch fast den norwegischen Nationalfeiertag vergessen:

Am 17. Mai begeht Norwegen den größten Festtag des Landes: Norwegen feiert den Tag der ersten Verfassung im Jahr 1814 und die Befreiung von der 400 Jahre währenden dänischen Herrschaft.

Der 17. Mai ist ein politischer und patriotischer Tag mit wehenden Fahnen, Musik, Volkstrachten, Umzügen und Reden. Die Königsfamilie symbolisiert die nationale Gemeinsamkeit, indem sie den Kinderumzug in Oslo vom Balkon des Schlosses grüßt. Ein Kinderzug zieht durch die Straßen und Gottesdienste finden statt.

Die norwegische Nationalhymne Ja, vi elsker dette landet (Ja, wir lieben dieses Land) :
I. Ja, vi elsker dette landet,
som det stiger frem
furet, vejrbidt over vandet
med de tusen hjem, -
elsker, elsker det og tænker
på vor far og mor
og den saganat, som sænker
drømme på vor jord.
II. Dette landet Harald bjerged
med sin kjæmperad,
dette landet Haakon værged,
medens Øjvind kvad;
Olav på det landet malte
korset med sit blod,
fra dets høje Sverre talte
Roma midt imot.
III. Bønder sine økser brynte,
der en hær drog frem;
Tordenskjold langs kysten lynte,
så den lystes hjem.
Kvinder selv stod op og strede,
som de vare mænd;
andre kunde bare græde;
men det kom igjen!
IV. Visstnok var vi ikke mange;
men vi strak dog til,
da vi prøvdes nogle gange,
og det stod på spil;
ti vi heller landet brændte,
end det kom til fald;
husker bare, hvad som hændte
ned på Fredrikshald!
V. Hårde tider har vi døjet,
blev tilsist forstødt;
men i værste nød blåøjet
frihed blev os født.
Det gav faderkraft at bære
hungersnød og krig,
det gav døden selv sin ære -
og det gav forlig.
VI. Fienden sit våben kasted,
op visiret for,
vi med undren mod ham hasted;
ti han var vor bror.
Drevne frem på stand af skammen
gik vi søderpå;
nu vi står tre brødre sammen
og skal sådan stå!
VII. Norske mand i hus og hytte,
tak din store gud!
landet vilde han beskytte,
skjønt det mørkt så ud.
Alt, hvad fædrene har kjæmpet,
mødrene har grædt,
har den Herre stille læmpet,
så vi vandt vor ret.
VIII. Ja, vi elsker dette landet,
som det stiger frem
furet, vejrbidt over vandet
med de tusen hjem.
Og som fædres kamp har hævet
det af nød til sejr,
også vi når det blir krævet,
for dets fred slår lejr.

Und hier zu hören.

Hilsen
wortfeilchen